< tilbage 26-10-2020 - 22:27

Banemarkeringer med sort / grøn top???

Den grønne top har samme betydning som den der tidligere var sort

Fra 1. januar 2019 blev alle afmærkninger med sort top erstattet af grøn top generelt.
Røde pæle markerer et strafområde. Er der samtidigt en grøn top på den røde pæl, betyder det
spilleforbud i strafområdet. Man må således gerne (om muligt) hente sin bold uden straf.
Dette er gældende regel. Nogle af vores spillere har oplevet, at der på en nærliggende golfbane er
indført en lokalregel, hvor der ved alle strafområder foruden spilleforbud også er indført
adgangsforbud. Dette med generel straf. Hvis den nærliggende klub vil ”slås” med en sådan
lokalregel, er det ikke forbudt, men det er ikke med anbefaling fra DGU. Undertegnede har været i
kontakt med klubben og DGU, da det har givet anledning til misforståelser og forkert dømt straf på
vores bane i Hobro Golfklub.
ALTSÅ: Hvis et område er markeret med røde pæle med grøn top og tillige skiltet med
adgangsforbud, så må man ikke betræde området for at hente en bold. Der må heller ikke benyttes
diverse redskaber for at ”fiske” bolden ud af området. Dette er IKKE en regel, men en
ordensforskrift. Der kan derfor ikke idømmes generel straf eller tab af hul til synderen. I værste fald,
kan denne bortvises af banens ledelse eller personale. Altså ingen straf. Skulle der herefter være en
enkelt tvivler tilbage, så kan vedkommende slå op i DGUs ”Vejledning til banemarkeringer”, afsnit
10, 2G, eller bare læse vores lokalregler. I øvrigt er klubbens medlemmer velkommen til, at
kontakte undertegnede, såfremt der er spørgsmål, eller opstår tvivl om golfreglerne, herunder også
til golfbanens markeringer.
Efter aftale med klubbens formand, John Astrup, vil vi i september afholde et møde for alle vores
medlemmer, hvor der vil være brush-up af golfreglerne og en orientering samt brug af de nye
handicapreguleringer, der får virkning fra 1. januar 2021. Sluttelig vil jeg opfordre til, at man
allerede nu begynder at indlevere så mange scorekort som muligt til registrering. Det være sig både
gode og mindre gode resultater.
Fortsat god sommer til alle
Jan Grumstrup
Regelansvarlig

< Tilbage