< tilbage 29-03-2021 - 16:59

Vigtigt - Primetime tider - Lokale bestemmelser for spil på helligdage og i weekender.

Fra 1. april 2021 kommer der til at ske ændringer ved spil på helligdage og i weekenderne,

- specielt i primetime, som er mellem kl. 08.00 og kl. 13.00 på helligdage, lørdage og søndage.

Kære medlemmer.

 
Der skal være plads til alle derude, og med kraftig fremgang af medlemmer sidste år og forhåbentlig igen i år, ser vi os nødsaget til at gøre følgende 2 ting:
 

  1. I weekender og på helligdage kan man blive slået sammen med andre bolde, så der forholdsvis er 4-bolde på banen.
    At der går mange 2-bolde ud blandt 3- og 4-bolde giver masser af kø og fnidder på banen, hvis der ikke bliver lukket rettidigt igennem.
    Det giver et meget bedre flow med 4-bolde.
    Det gør også, at der frigives flere tider til greenfee-spillere 😊.
    Vi rykker jer max. 20 minutter frem eller tilbage, så hold øje med Golfbox fredag, da det er den dag, vi rykker jer. Måske giver det nye golf-venskaber 😊.
     
  2.  I primetime tiderne vil man max også kunne gå i en bold med samlet HCP på 144. (eksempelvis 4 x 36).
    Igen er det for at skabe flow og derved en bedre oplevelse for alle på banen.
    Man kan godt booke 2 HCP 54-spillere, men kan ikke gå med andre HCP 54-spillere i primetime.

 
Vi håber, I alle har forståelse for dette, og at I hovedsageligt spiller fra de anbefalede tee-steder i de pressede perioder 😊, - især i primetime tiderne.

De anbefalede teesteder er for alle med handicap 46 - 54. De rykker frem til næste teested, som for herrernes vedkommende er rød teested og damerne er blå teested.

De blå teesteder er placeret midt på fairway og længere fremme end rød teested, på nær hul 14 og hul 17, hvor det er samme sted som rød teested.

På klubbens vegne
Susanne Frederiksen
Sekretariatet.

< Tilbage