< tilbage 22-11-2016 - 16:14

Vintergreen

Så er der atter vinter og i modsætning til sidste vinter har vi allerede haft nogen frost og lidt sne. Derfor lidt information om hvordan vi skal behandle baneanlægget i vinterperioden, og hvorfor det er en god ide at gøre det.

Teestederne:
I vinterperioden vil markeringerne stå helt tilbage, så vi kan begrænse sliddet på teestederne til et sted.
Skulle uheldet være ude, og der slås en Turf op, så læg den ikke på plads, men smid den ud i Roughen ved siden af. Den sætter sig meget let fast i den fine klipper, som vi bruger på teestederne.
Fairway:

På Fairway er det vigtigt, at man nøje følger vinterreglerne, om at tee op eller bruger andre foranstaltninger, som f.eks. at slå fra en måtte. Alle slagmærker og turfhuller som laves på fairway, vil stadig være der, indtil der kommer vækst i græsset igen.
Husk jo mindre vi skader græsset, jo hurtigere bliver det pænt igen til foråret. Skulle uheldet være ude, og man kommer til at tage en Turf, så læg den på plads alligevel.

Greens:

Er så en helt anden ting, og meget mere skrøbelig i vinterperioden. Man må ikke gå på greens, når de er frosne eller der er rimfrost på dem. Hvis du er i tvivl, og ikke lige kan finde en greenkeeper, så kan du selv prøve, at køre hånden over greens græs. Bliver hånden våd, og rimen falder af græsset, så er græsset tøet op. Dernæst stikker du en lang tee ned i greens, og kan du presse den helt ned, så er jorden tøet så meget, at du kan gå på greens uden at beskadige dem. Er der frost 1-2 cm. nede, må greens absolut ikke betrædes.

Modsat hvis græsset stadig er frosset, så knækker det når man går på det. Det medfører, at der kommer sår på græsstråene, som efterfølgende går ud og der efterlades brune pletter. Man får svampesygdomme i græsset. Hvis jorden er frosset, så er græsset også frosset ved jordgrænsen, og derfor knækker man græsset helt ned ved kanten når det betrædes.
(Et træ man saver ned ved jordoverfladen kommer heller ikke igen)

En anden ting er, at det er meget vigtigt, at man retter nedslagsmærker op både sommer og vinter.

Nedslagsmærker er også en skade på græsset, som nemt kan udvikle sig til forskellige svampesygdomme, med efterfølgende dødt græs. Men retter man det op med det samme, så skal græsset nok overleve. Så kik efter jeres nedslagsmærker, og kan i ikke finde det, så ret nogle andre op, så er det nok en anden som finder jeres.

Men er greens nu frosset, så spil til vintergreens.

Kørsel i bil skal begrænses mest muligt.

Områder: 

Har du brug for et kører bil, så kontakt greenkeeperen eller kontoret for at få informationer om, hvordan og hvor i må køre på banen.

Så pas på vores bane, så den hurtigt bliver flot og fin form til foråret.

Med venlig hilsen, Greenkeeper, Jan Lange, Tlf. 23343642

< Tilbage