< tilbage 22-08-2022 - 11:53

Hole In One på hul 14!!!

Hole In One i Hobro golfklub udløser en ny bil i et år.

Hobro golfklub har i en årrække haft en bil som præmie på hul 14. Hvis en golfspiller slår det perfekte slag
og laver hole In One får vedkommende brugsret over en bil i et år. Præmien er en Hyundai I30 stationcar N
line design med alt i udstyr til en værdi af 277.000 kr. med 30.000 km som limit. Det eneste vinderen selv
betaler er brændstof. Den flotte præmie kommer fra Bilhuset Haldrup i Hobro-Randers, som er sponsor og
samarbejdspartner for Hobro Golfklub.

Dygtigt golfspiller vinder Bilhuset Haldrup Hyundai
Onsdag d. 17. august spillede Niels Pedersen fra Gyttegård Golf klub på banen i Hobro og lavede slaget der
udløste bilen. Han har spillet golf i 9 år og aldrig tidligere lavet Hole In One. Han var selv overrasket da
udslaget på hul 14 resulterede i at golfbolden gik i hul i et slag.

Jeg blev overrasket og vildt glad da vi kom ned og kunne se den var go nok – udtaler Niels Pedersen der
også fortæller at han havde spillet 3 dages golf i træk da han slog til på Hobro Golfbane. Ud over bilen er
der også en 6 retters gourmetoplevelse for 2 på Hotel Amerika og whisky fra Hobro Vinhandel i præmieposen.

Der er stadig muligheder for at vinden en bil på Hobro Golfbane
Der er stadig en mulighed for at Niels Pedersen skal ud i en duel om den vundne bil. Skulle der nu komme
flere Hole In One slag på hul 14 på Hobro Golfbane inden sæsonen slutter, skal der spilles om bilen i en
match sidst på året. Så der er stadig muligheder for at spille sig til en bil i 2022.

< Tilbage