< Tilbage

En vellykket arbejdsdag i Hobro Golfklub08-11-2020 - 20:12

Lørdag morgen mødte knap 50 golfere op på P-pladsen for at deltage i den frivillige arbejdsdag, - der kom enkelte flere end de tilmeldte, og vi er taknemmelige for alles støtte.

 

Arbejdsopgaver var på forhånd fordelt og meddelt de tilmeldte, så alle vidste, ved hvilke vogne eller golfbiler eller områder man skulle samles ved, som det på forhånd var aftalt med både Covid-linjen og Hobro Politi. 

 

Morgenkaffen var picnic-kurven, serveret ude på bænken ved driving rangen, bagsmækken af vognen ved søen hul 11 eller andre passende steder for arbejdsholdene, - og undervejs var der formiddags øl og Susannes nybagte kage og endelig også en sandwich og øl ude i maskinhusets store område.

 

Og så blev der ellers udført nogle meget flotte præstationer rundt om for at gøre huse og bane vinterklar og ligeledes klar til en sæson 2021. Bl.a. er vi i gang med at udvide hele strømsystemer til at kunne modtage og senere lagre solcellestrøm og der blev pyntet gevaldigt op på omgivelserne hjemme omkring huse og i Loungen. 

 

Det er fantastisk, at vi nu til vore arbejdsdage har en trup på ca. 50 frivillige hver gang, og det er også fantastisk, at nye golfspillere melder sig ind i fællesskabet, - for i Hobro Golfklub tager vi os af hinanden, arbejder sammen og hygger os sammen.  

 

Vi glæder vi os til i det nye år at fortsætte udviklingen af forskellige elementer eller "huller" i Hobro Golfklub til glæde for spillerne og naturen. Vi slutter et år, hvor vi ser tilbage på forandring på hul 14, en åbning af golfstien og sammen med DN Mariagerfjords Fuglegruppe modtager af Mariagerfjord Kommunes Miljøpris. Endeligt har vi øget medlemstallet med godt 15 % til 535 medlemmer, - heraf mere end 150 nyuddannede spillere.

 

På gensyn i Hobro Golfklub, - og tak for jeres opbakning

 

Keld Christensen, Baneudvalget

< Tilbage

Golfbox login

Book din tid på banen her


Intranet

For medlemmer med login

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Klik her