< Tilbage

Junior hygge dag.10-09-2020 - 07:58

16 unge mennesker deltog i en dag med mange sjove golfaktiviteter

Juniorafdelinge i Hobro Golfklub har vokseværk. Alene i år er der tilkommet 12 nye juniorer I truppen i år, så der lige nu er ca 25 i alderen 11 til 17 år.

Fredag den 4.9. blev der holdt junior hygge dag.
Arrangementet startede kl 15, hvor 16 unge mennesker deltog, med at spille 9 huller. Der var god hjælp af forældre og bedste forældre, så juniorerne kunne sendes ud i 2 bolde. De nyanlagte blå tee steder blev modtaget godt af de unge mennesker.

De fleste var nemlig udfordret noget, da det var første gang de spillede 9 huller, men de kørte på og kæmpede sig igennem med højt humør.

Efter strabadseren på banen var det tid til at spise pizza, og høre om de fantastiske slag der var slået under vejs.

Mens man ventede på at solen skulle gå ned, blev der puttet “svensker” en putte leg hvor det er alle mod alle, hvor næsten alt er tilladt, så der blev grint og hujet højlydt.

Inden det nåede at blive helt mørkt, fik man ved fælles hjælp sat hul 17 og 18 op til mørke golf, med knæklys langs fairway og rundt om greens, lys i hullet og i toppen af flaget... det lignede en hel landingsbane.

Det bedste af det hele, var nok at der blev spillet med bolde med lys i, hvilket så fantastisk flot ud når de fløj igennem luften, og heldigvis lyste i 8 minutter efter landing, så de var nemme at finde igen.

Efter at have travet hul 17 og 18 igennem en 5-7 gange, var der fælles oprydning, og ved 22 tiden kunne forældrene hente en flok trætte unger.

En dejlig eftermiddag/aften med en masse golf og hygge.

< Tilbage

Golfbox login

Book din tid på banen her


Intranet

For medlemmer med login

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Klik her