Naturen på banen – notat vedrørende naturpleje på Hobro Golfbane

Formål

Formålet med dette notat er at komme med anbefalinger til en plejeplan for naturarealerne på Hobro Golfbane. Planen skal beskrive initiativer til at fremme biodiversiteten på golfbanen.
 

Overordnet målsætning

Den langsigtede målsætning for Hobro Golfbane er at integrere natur og biodiversitet knyttet til søer og vandhuller, overdrev og småskove i den øvrige drift af golfbanen. I planen er der særlig fokus på at skabe og vedligeholde velegnede vandhuller til en række arter af padder, blomstrende overdrev med et rigt insektliv samt varierede småskove med mange arter af hjemmehørende træer og buske, dødt ved og et rigt fugleliv.
 

Konkrete plejeanvisninger

Der arbejdes med tre typer af naturarealer på golfbanen: Søer og vandhuller, overdrev samt skov og læhegn.

Følgende anbefalinger gælder for de tre ovenstående arealtyper:

Søer og vandhuller

Der findes i alt 8 vandhuller på banen, der alle er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede søer. Søerne er alle over 100 m2 og det er derfor ikke tilladt at ændre i tilstanden. Tilbagevendende vedligehold er dog tilladt i det omfang, det er en del af et regelmæssigt vedligehold.
 

Potentialer

Vandhullerne på Hobro Golfbane vurderes først og fremmest til at have potentiale som paddevandhuller. Det skyldes den ofte lave vandstand og de flade brinker, som giver optimale forhold for mange paddearter.
I forbindelse med kortlægningen af naturen på banen har repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening registreret arterne.

I de tre større vandhuller på den sydligste del af banen er der endvidere en veludviklet vegetation af sump- og vandplanter samt spredte træer, som også har stor værdi for biodiversiteten.
 

Målsætning

Målsætningen for de 8 vandhuller er at skabe optimale forhold for padder. Det indebærer, at vandhullerne holdes lysåbne med god vandkvalitet, flade brinker og en naturlig vegetation. For de tre større anbefales endvidere, at der efterlades træer og buske omkring vandhullet, især arter af pil, da disse har stor værdi som nektarkilder for insekter og som levested for fugle.
 

Drift og pleje

Vandhullerne renses op efter behov. Hvor der er tale om førstegangsoprensning indhentes en tilladelse fra kommunen, mens der derefter kan foretages løbende vedligehold. Oprensning sker, hvor vandhullerne enten trues af opfyldning af sediment, eller af kraftig vækst af dominerende arter som tagrør og dunhammer. Oprensningen sker på en måde, så en del af den eksisterende sump- og vandplantevegetation efterlades, samt at der opnås variation i vanddybden. Oprensningen må kun ske i perioden 1. august til 1. marts, af hensyn til padderne. Ved de større vandhuller udpeges en række træer, der skal have lov at vokse sig store og gamle og få lov at forgå på arealet.

Overdrev

Der er udlagt arealer på banen, der på sigt skal udvikles til naturtypen overdrev. Arealerne er i dag ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som overdrev, men må forventes med tiden at blive omfattet. Hvis dette ikke ønskes, skal der anmeldes genopdyrkningsret for arealerne, som giver en undtagelse fra den generelle beskyttelse.
 

Potentialer

Arealerne henlægger som græs i dag, med enkelte indslag af overdrevsplanter. Arealerne med overdrev på golfbanen vurderes at have store potentialer for at udvikles sig til god natur, hvis der iværksættes en målrettet forvaltning. Det skyldes, at flere af delområderne allerede i dag fremstår næringsfattige og udpinte, samt at området syd for banen rummer en meget artsrig flora knyttet til overdrev, som med tiden kan indvandre til banen. Desuden må det forventes, at de tilhørende arter af bier, sommerfugle og andre insekter følger med, når floraen er på plads.
 

Målsætning

At skabe blomstrende overdrev bestående af hjemmehørende græsser og urter, som får lov at blomstre og sætte frø, til glæde for insekter, sommerfugle og frøædende fugle.
 

Drift og pleje

Arealerne slås efter ”lufthavnsmodellen” 2-3 gange henover året. Modellen indebærer, at vegetationen klippes i minimum 10 centimeters højde, så toppe af græsser og kraftige urter løbende fjernes, mens mere lavtvoksende urter får lys og dermed fremmes. Tidspunkterne for klipningen tilrettelægges så vidt mulig efter at sikre maksimal blomstring og frøsætning for de ønskede urter. Det betyder, at klipning som udgangspunkt bør undgås i juni og juli måned. Det afklippede materiale kan efterlades på arealet med denne model. I enkelte områder kan opvækst af hjemmehørende overdrevsbuske tillades, for at skabe variation. Det kan være arter som hvidtjørn, slåen, arter af roser mv. Endvidere placeres bunker af marksten på solbeskinnede delområder, som levested for bl.a. markfirben.

Skove og læhegn

Det er planen at udvikle en række mindre skovområder og læhegn på banen, som på sigt skal bidrage til variationen på banen. Skovene er alle nyanlagte på tidligere landbrugsjord, så de har endnu ikke opnået stor biologisk værdi.
 

Potentialer

Skovenes og læhegnenes naturpotentialer skal ses på en meget lang tidhorisont, da alle skovene er nye. Mange skovtræer opnår således først biologisk værdi efter 100 år eller mere. Derfor anbefales det at satse på træer og buske, som er karakteristisk for overdrev, læhegn og unge stadier af skov, de såkaldte pionérer. Af skovtræer er det arter af pil, birk og bævre-asp, mens det for læhegn primært er buskarter som hvidtjørn, slåen, hassel, skovæble, arter af roser, enebær, røn, hyld mv. Disse arter vil hurtigere end de egentlige skovarter blive til gavn for biodiversiteten, bl.a. fordi mange af dem har nektarrige blomster eller sætter bær og frugter. Af skovtræer anbefales arter, der naturligt er knyttet til tør og næringsfattig jord som f.eks. eg, skov-fyr og bøg.
 

Målsætning

Målet med skovene er at sikre artsrige småskove med hjemmehørende træer og buske. Målene med læhegnene er at sikre blomstrende hegn af hjemmehørende buske. På sigt ønskes også en god mængde dødt ved, som er et meget vigtigt levested for mange sjældne og truede arter.

Drift og pleje

Der sker en fortsat indplantning af de ønskede arter af træer og buske i de områder, der skal udvikles til skov og læhegn. Naturlig fremspiring kan med fordel udnyttes, da det er både billigere og lokalt tilpassede arter, der vil indfinde sig. Samtidigt udlægges gamle træer og grenbunker, når muligheden opstår, for at fremskynde udviklingen af levesteder tilknyttet dødt ved. For at fremme fuglelivet er der endvidere ophængt 24 redekasser i skovene, som løbende tilses og repareres efter behov.

 

Effektovervågning

Danmarks Naturfredningsforening har, i samarbejde med Hobro Golfbane, gennemgået banens vandhuller for padder i 2019 og 2020. Derudover laver DN løbende registrering af fuglelivet, herunder følger fuglenes anvendelse af de 24 opsatte fuglekasser. Endelig har Mariagerfjord Kommune i foråret 2019 udlagt en række dokumentationscirkler på de lysåbne arealer. Disse skal medvirke til at følge indvandringen af overdrevsfloraen. Der er således opstillet et ambitiøst overvågningsprogram for golfbanen, så de positive effekter kan måles og beskrives.

Golfbox login

Book din tid på banen her


Intranet

For medlemmer med login

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Klik her