<

Skiløb på Banen06-12-2021 - 09:02

Til de sneglade langrendsløbere

Når sneen vælter ned over Hobro Golfklubs anlæg bliver det svært at finde motivationen for golf.

Og dog… måske kunne langrendsskiene støves lidt af og påføres en gang voks. Kom gerne ud på det nylavede spor i Hobro Golfklub.

Hobro Golfklub og Hobro Skiklub har indledt et partnerskab til gavn for de begge klubbers medlemmer.

Skiklubben har indkøbt en ”Sporkalv”, som kan trække gode spor til langrend.

I dag har greenkeeperen trukket det fineste spor på en rundstrækning på ca. 3,5 km. Sporet har udgangspunkt ved P-pladsen (starthus hul 1) og slutter samme sted.

Løjpen/sporet er i perfekt stand, kuperet og med gode lange glidestykker også nedadgående.

VIGTIGT!! Det er kun tilladt at køre på den anviste rute (sporet) for at beskytte de nye små træer og Greens.

Efter 1 runde eller 2 er I velkomne i loungen, hvor der er kolde og varme drikke efter venlig selvbetjenings-princip.

Begge klubber ønsker medlemmerne en god langrendsweekend.

<

Golfbox login

Book din tid på banen her


Intranet

For medlemmer med login

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Klik her