< tilbage 12-05-2021 - 19:05

Hobro Golfklub turneringsafdeling er for alvor kommet igang

Læs om de forskellige hold som har været ude og spille turnering 

Nogle på hjemembanen i Hobro og et enkelt hold på udebane

Damerne

Lørdag var der lokalderby imod Volstrup og ligesom hos herrerne viste Hobro´s damer at de har et super godt hold. Det blev til en meget flot 7-2 sejr. Flot spil af alle damer grundlagde sejren og håneretten er hos Hobro.

Søndag var der topopgør i puljen og her var det Aalborg Golfklub som var på besøg i Hobro. Damerne var igen i storform og sendte Aalborg hjem med nederlag på 2-7. Der var mange utrolig tætte matcher, men Hobro viste at de havde nerverne i ro, da de afgørende puts skulle sænkes.

Dermed fører Hobro´s damer suverænt deres pulje, hvor vinderen kvalificerer sig til oprykningsspillet.

 

 

Herre 1. holdet

Lørdag førte det til en 9-3 sejr imod Aalborg for Herre 3. Div.. Alle matcher var tætte og flere af dem blev først afgjort på hul 18! Aalborg Golfklub var på forhånd udråbt til forhåndsfavorit i puljen, så det var et super flot resultat på udebane i Aalborg.

Søndag var det et besøg hos Randers Golfklub på deres meget kuperede bane. Modstanden var på dagen for stærk og det endte med et 3-9 nederlag. Så alt taget i betragtning og med 2 meget svære udebaner, så er weekendens resultater meget tilfredsstillende og rækker til en øjeblikkelig 2. plads i puljen.

 

Herre 2. holdet

Lørdag var der lokalopgør imod Volstrup. Hobro trak sig sejrrigt ud af lokalopgøret med en sikker 12-0 sejr. Sejren kom i hus på baggrund af godt spil og en koncentreret indsats fra alle spillerer.

Søndag var det Rold som kom på besøg og igen viste Hobro holdet stor styrke og besejrede Rold med hele 10,5 mod 1,5. Så efter 2 kampe ligger man suverænt nr. 1 i puljen, hvor en førsteplads giver adgang til det ønskede oprykningsspil.

 

Herre 3. holdet

Lørdag var Hjarbæk på besøg i Hobro. Til trods for flere afbud i sidste øjeblik lykkedes det Hobro at mønstre et slagkraftigt hold og alle kæmpede bravt, men det blev desværre til et knebent nederlag på 5-7. 
Søndag var forhåndsfavoritterne fra Lübker Golf på besøg i Hobro. Igen søndag var Hobro ramt af udskiftninger på holdet, men til trods for det, så blev der fightet af alle mand. Modstanden var dog for stor og det endte med et 4-8 nederlag. Dog kan alle være utrolig stolte af deres indsats, og der var debut til flere spillere i løbet af weekenden.

 

Flere nyheder <