< tilbage 15-10-2018 - 07:09

Arbejdslørdag 😊 3. november 2018 kl. 08.30-12.30

Kære medlemmer.

Sæsonen går på hæld, en lang og meget varm sommer med udfordringer og nu skal vinteren og næste sæson på tidsplanen – og vi har brug for en håndsrækning. Vi har i fællesskab en bane at være stolt over, - Ambassadørscoren (”Vil du anbefale denne bane til andre?”) er her i september at vi rangerer med højeste score – 1 ud af 105 klubber for egne spillere, og 4.-plads ud af 106 klubber for greenfee-gæster, - denne placering skal fastholdes over vinter og næste forår, og det vil være en flot indgang til vores 10-års fødselsdag i maj 2019. Og det hjælper vi hinanden med. 

 

Indbydelse:

Bane- og Miljøudvalget indbyder derfor alle klubbens medlemmer til en arbejdslørdag, hvor vi gør banen vinterklar til fortsat spil hen over vinteren. Vi har de senere år haft en hyggelig dag med forskelligt arbejde, og det er der også i år. Der kan forberedes ”kommende forbedringsopgaver” og skal ryddes op forskellige steder på banen, - og måske males, hvis vejr muliggør dette.  Måske også hjemme omkring klubhus og have er der gøremål. Kom og vær med.

 

Mødetid:

Vi mødes kl. 08.30 til morgenkaffe og rundstykker samt opgavefordeling.

Kl. 09.00 går vi i gang med arbejdet, som består i diverse oprydnings- og renholdelsesopgaver.

 

Medbringes:

Et godt humør, måske et par støvler og handsker (du skal ikke bruge waders). J

 

Vi slutter:

Arbejdet slutter kl. 12.30 med en velfortjent sandwich (el. andet) og en øl i klubhuset.

 

Tilmelding:

Af hensyn til forplejning og fordeling af opgaver, vil vi gerne have en tilmelding fra jer

senest søndag den 27. oktober.

 

TILMELDNING SKAL SKE VIA GOLFBOX

Find arbejdslørdagen i listen (3. november 2018) og tilmeld dig Arbejdslørdag. TAK

 

Med venlig hilsen og håber at I kan afse tid

 

På vegne af Bane- og Miljøudvalget

 

Keld Christensen

< Tilbage