< tilbage 14-03-2014 - 13:31

Gratis Golfudstyr i 2014

Få et 3 måneders prøvemedlemsskab i Hobro Golfklub og få dit helt eget gratis golfudst .
De som har spillet golf i nogle år ved hvor vigtigt det kan være, at man spiller med de samme golfkøller, hver gang man er ude. I Hobro Golf har vi derfor besluttet, at stille et sprit nyt begyndersæt incl. bag til rådighed for alle, der tilmelder sig et 3 måneders begynderkursus. Det eneste vi kræver, er et depositum på kr. 500, som du får tilbage ved indmeldelse i klubben. Depositummet får du naturligvis også tilbage, når du leverer sættet tilbage efter endt prøvemedlemskab - og stik mod al sandsynlighed ikke ønsker at fortsætte. Vi tror på, at du hurtigere vil få en større interesse og glæde ved spillet - og tryghed i at have dit ”eget” udstyr lige fra begyndelsen. Normal går begynder rundt med lånt og brugt udstyr de første måneder af et medlemskab – det har vi lavet om på. Efter ”endt uddannelse” med efterfølgende indmeldelse i klubben har du på den måde fortsat de jern og køller i hånden, som du kender og er tryg ved. For mange er det også vigtigt at man ikke skal spekulere på at investere i udstyr, når man starter, men kan udskifte det, når det senere passer dig. Når du efter endt prøvemedlemskab melder dig ind i klubben og har betalt det første halvårs kontingent, får du udstyret overdraget som din ejendom – kvit og frit! Tilbuddet gælder kun for aktive, fuldgyldige seniorer over 25 år. Ungseniorer kan mod forudbetaling af 1 års kontingent benytte samme tilbud. Når du har meldt dig ind som prøvemedlem, er du fra første dag omfattet af klubbens begynderprogram, der giver dig ret til • at spille golf til kurset er gennemført på Driving Range og korthulsbanen. (max. 3 mdr.) • at modtage 4 lektioner i hold på 5-8 personer af klubbens professionelle træner • modtage teoriundervisning i golfspillet, regelstoffet og etikettereglerne • begynderspil sammen med klubbens erfarne kaninfører på stor bane. • at låne køller, jern og putter hos træneren i forbindelse med lektionerne • at aflægge begynderprøve praktisk og teoretisk • at få udleveret bevis for beståede prøver • at opleve pragtfuld natur, sport og spil i et spændende miljø • Pris for prøvemedlemsskab: Kun kr. 500,-
< Tilbage