< tilbage 28-10-2016 - 09:30

Expert-trøst til taberen.

Taberen af shoot-outen ved Hobro Golfklubs klubhus, søndag den 30. oktober, hvor to spillere dyster om, hvem af dem der får lov til at forsøge at putte sig til en ny bil, kommer ikke til at gå tomhændet hjem.

Expert-trøst til taberen

Taberen af shoot-outen ved Hobro Golfklubs klubhus, søndag den 30. oktober, hvor to spillere dyster om, hvem af dem der får lov til at forsøge at putte sig til en ny bil, kommer ikke til at gå tomhændet hjem

 

Det sørger Expert i Hobro for. De forærer i samarbejde med Hobro Golfklub nemlig den knapt så heldige hole-in-one spiller et TV.

 

Der er tale om et 40 tommers LED-TV af mærket Thomsen til en værdi af 3.999 kroner.

 

Trøste-TV’et uddeles til den af de to deltagere i konkurrencen, der må bide i det sure æble under shoot-outen ved klubhuset og se sin konkurrent avancere til bil-puttet ved Hul 14.

 

Expert støtter op om det flotte arbejde, der udføres i Hobro Golfklub

Hos Expert i Hobro er man glade for at kunne være med til at levere trøstepræmien til den af de to spillere, som ikke klarer puttet foran klubhuset. 

                      - Naturligvis bakker vi op omkring Hobro Golfklub ved at være med til at donere en trøstepræmie til den spændende hole-in-one konkurrence. Vi er i forvejen sponsorer i klubben, og da vi mener, de gør et godt stykke arbejde derude i klubben, så vil vi selvfølgelig også godt være med til at forære konkurrencens nummer to et flot Thomsen TV i trøstepræmie, udtaler Peter Nielsen fra Expert i Hobro. 

< Tilbage