< tilbage 05-01-2017 - 16:55

100 år med Mitsubishi Jan’s Auto i Hobro fejrer jubilæet med stærke tilbud

Gode tilbud Og der er gode grunde til at lægge vejen forbi Jan’s Auto på Lupinvej. ”Anniversary Days”, som Mitsubishi kalder jubilæet.

 

100 år med Mitsubishi  Jan’s Auto i Hobro fejrer jubilæet med stærke tilbud 
 
- Vi glæder os rigtig meget til den kommende weekend. Det bliver et par spændende dage med travlhed i butikken og alle mand på arbejde. Og så er der jo også noget at fejre, idet Mitsubishi har 100 års jubilæum. Sådan lyder det fra indehaveren af Jan’s Auto i Hobro, Morten Estvad Hvid. Den lokale Mitsubishi-forhandler er sammen med kolleger og søsterbutikker over hele landet med til at fejre det flotte jubilæum, der blandt andet indrammes af spændende nye produkter. 
 
Rummelige og driftssikre biler I 1917 blev den dengang fremsynede Model A introduceret i Japan. Op gennem årene er Mitsubishi globalt blevet kendt for innovative og driftssikre biler med særlig dominans i rally og 4x4-verdenen. I Danmark har modeller som den frække Colt, den elegante Lancer Evolution, den 12-dobbelte vinder af Dakar Rally, Pajero og den udstyrsrige familiebil, Galant i mange år været faste indslag i gadebilledet.   I dag er Mitsubishi fortsat leverandør af fornuftigt prissatte, rummelige og veludstyrede biler med høj driftssikkerhed. Den økonomiske Space Star er en oplagt løsning for de, der søger en minibil til samme pris som en mikrobil, og den veludstyrede og dynamiske ASX er intet mindre end den mest privatleasede SUV i Danmark. Alle Mitsubishi-modeller kommer i dag med 5 års garanti og 3 års vejhjælp* – helt uden merpris.   
 
Gode tilbud Og der er gode grunde til at lægge vejen forbi Jan’s Auto på Lupinvej. ”Anniversary Days”, som Mitsubishi kalder jubilæet, er spækket med stærke tilbud. Blandt meget andet markeres de 100 år med en særlig attraktiv jubilæumsudgave af Space Star 1.2 Anniversary Edition. Den sælges for kun 109.900 kr. Modellen leveres med ekstraudstyr til en værdi af 35.000 kr. og har 5 døre og 5 pladser som standard. Bilen er udrustet med en økonomisk benzinmotor med Start/Stop-system, 80 hk. og klassens bedste benzinforbrug på 24,4 km/l. Derudover er der aircondition, fartpilot, sædevarme, 14” alufælge, regnsensor, elruder, læderrat, LED-baglygter og meget andet. 
 
Ny Space Star-variant I forbindelse med Anniversary Days byder Mitsubishi-forhandlerne også velkommen til en ny udstyrsvariant af Space Star. Den nye Space Star Inclassic er Danmarks billigste minibil med en pris fra kun 89.900 kr. Går man et trin op til Space Star Inform får man desuden aircondition, elruder og fjernbetjent centrallås for en merpris på blot 5.000 kr.  - Vi håber på stort rykind til vores jubilæumsdage den 7. og 8. januar. Udover vores spændende biler frister vi selvfølgelig også med kaffe på kanden og lidt sødt til ganen. Ligeledes er der naturligvis lejlighed til at prøvekøre nogle af vores modeller, siger Morten Estvad Hvid. 
 
* Alle nye modeller kommer med 5 års omfattende fabriksgaranti/ 100.000 km. Mitsubishi Vejhjælp (MAP) er 3 års mobilitetsservice med gratis vejhjælp i Danmark og mere end 30 andre lande i Europa. 
 
 

< Tilbage