< Tilbage

Arbejdslørdag den 4. november27-09-2017 - 12:37

Der ydes for at have en flot bane.

 

Arbejdsdag lørdag 4. november og en flot bane

Der ydes for at have en flot bane, der bliver værdsat og rost af både greenfee gæster og egne spillere. Ambassadørscoren er høj, #1 af 111 golfklubber rated af egne spillere og #4 af 113 golfklubber rated af greenfee gæster. Og i det niveau vil vi gerne fortsætte, så har vi nemlig en attraktiv klub og bane.

De kræver frivillige hænder. I sæsonens løb stiller en række medlemmer gerne op tidligt for at skære bunkerkanter, topdresse turfs, ordne bede med blomster og buske, fjerne ukrudt og feje græs væk samt meget mere for at det ser indbydende ud at komme på banen medens andre klarer opgaver omkring klubhuse og i Loungen, så det alt i alt er dejligt at være rundt på og i Hobro Golfklubs anlæg.

Arbejdsdagen, hvor ALLE spillere inviteres til at give en hånd med, er fastsat til lørdag 4. november 2017 kl. 08,30-12,30. I dette tidsrum er banen lukket, så vi kan færdes overalt uden at golfbolde flyver om ørene  på os. Der skal gøres vinterklart, men også forberedes på en tidlig start 2018, så vi igen kan have en flot bane med stor søgning.  Mange greenfee gæster har besøgt Hobro Golfklub i de senere år og altså rated bane og klub højt.

Arbejdslørdagen starter med en kop kaffe og derefter fordeles tilmeldte til de mange opgaver. Vi slutter med lidt at spise og I kan så bagefter tage en runde golf og glæde jer over den flotte bane. Tilmelding til Arbejdslørdagen 4. november 2017 på Golfbox.

< Tilbage

Golfbox login

Book din tid på banen her


Intranet

For medlemmer med login

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Klik her