< tilbage 24-09-2018 - 09:43

Golfmesterskab i udfordrende vejr

– Hobro Golfklub har afviklet årets mesterskab.

Golfmesterskab i udfordrende vejr

– Hobro Golfklub har afviklet årets mesterskab.

Klubmesterskabet i Hobro Golfklub blev afviklet 22. og 23. september 2018 i strid blæst, regn og hagl. Solen kiggede frem nogle enkelte gange om lørdagen. Søndag var der lidt mere sol, men meget blæst på den åbne bane ved Mariager Fjord. Det gav rigtig mange udfordringer for de entusiastiske spillere.

Der blev spillet 2 x 18 huller lørdag og 18 huller søndag før Hobro Golfklubs mestre var fundet.

Sponsor med flotte biler på banen

Jans Auto - Mitsubishi Hobro var klubmesterskab sponsor og havde sponseret de mange flotte præmier til vinderne i de forskellige rækker. Mitsubishi biler var placeret ved klubhuset så deltagerne og gæster kunne se de nye flotte biler fra Jans Auto i Hobro.

Klubmester damer - Anette Sørensen med Lone Lund Skaarup på anden pladsen

Klubmester herrer- Jonas Gaarn Nielsen med Steen Claudi Andersen på anden pladsen.

Senior damemester blev Anette Sørensen mens senior herremester blev Finn Refsgaard Olsen med Jan Pedersen lige efter.

Mester i herrerækken blev Jonas Gaarn Nielsen. Jonas var den eneste om lørdagen, som spillede op til sit handicap. Alle andre spillere var ikke tilfredse med deres score, som i høj grad var påvirket af vejret.

4 af de spillere, som kun gik 18 huller om lørdagen, deltog i en stableford turnering, som var bygget ind i klubturneringen, og her vandt Clive Dadswell Hansen med Mette Hald som en flot nr. 2

Der var hele weekenden en dejlig stemning i klubhuset, og de sidste spillere kom ind ca. kl. 14.00 om søndagen hvor alle øvrige spillere sad i solen på den sydvendte terrasse. De gav bifald til de sidste 3 bolde der spillede ind på hul 18.

Derefter var der fællesspisning og præmieuddeling i klubhuset

< Tilbage