Turneringsregler

Generelle match- og turneringsbetingelser

1. Regler:
Turneringer og matcher afvikles efter de til enhver tid gældende og af The Royal and Ancient Golf Club of Sct. Andrew's fastsatte golfregler, samt de for Hobro Golfklub fastsatte lokalregler.

Ved klubturneringer med gunstart skal alle øvrige spillere forlade banen senest 15 min. før turneringsstart, hvis ikke andet er klart tilkendegivet. Dette afgøres alene af turneringsledelsen.

2. Turnerings- og matchdeltagelse:
Turneringsudvalget kan fastsætte et maksimalt deltagerantal for de enkelte turneringer. Hvis dette er tilfældet, skal det være meddelt i turneringsprogrammet eller på golfbox.
Hvis der er tilmeldt flere end turneringen eller matchen kan rumme, oprettes venteliste. Er der ikke tilmeldt over 16 deltagere, kan turneringen eller matchen aflyses.

Klubbens turneringer og matcher er åbne for medlemmer af Hobro Golfklub. Det skal fremgå af turneringsprogram eller opslag, hvis klubbens turneringer og matcher er åbne for medlemmer af andre golfklubber.
Der er forbud mod at husdyr medtages i turneringer og matcher i Hobro Golfklub.

3. Handicapbegrænsning:
Handicapgrænsen for den enkelte turnering fastsattes af turneringsudvalget og meddeles i turneringsprogrammet. Spillere kan kun tilmelde sig ud fra registreret handicap.

4. Turneringsopslag:
Tilmeldingslister opsættes på golfbox senest 14 dage før en turnering. Sidste frist fremgår af listen. Tilmeldingen er bindende. Match-fee skal betales på turneringsdagen ved afhentning af scorekort.

5. Startliste:
Startlisten opslås på golfbox senest 2 dage før turneringen.

6. Afbud, udeblivelse og efteranmeldelse:
Gyldigt afbud skal meddeles turneringsledelsen senest 1 time før turneringens start, som er tidspunktet for 1. holds tee-off. Ved gyldigt afbud efter tilmeldingsfristen skal turneringsfee altid betales, og karantæne kan idømmes indtil betaling er sket.

Afbud senere end 1 time før første start eller udeblivelse uden afbud kan medføre karantæne, som fastsættes af turneringsudvalget i henhold til DGUs bestemmelser.

Eftertilmelding accepteres kun, såfremt turneringslederen skønner det muligt. Eftertilmelding accepteres aldrig ved hulspil og mesterskaber.

7. På turneringsdagen
Scorekort skal være afhentet hos turneringsledelsen senest 15 min. før start, og spilleren skal være på tee-stedet senest 5 min. før start. Ved for sent fremmøde idømmes spilleren 2 strafslag i slagspil og tab af 1. hul i hulspil.

8. Matchfee:
Matchfee fastsættes forud for den enkelte turnering.

Såfremt der ikke er anført andet, kan juniorer, der er fyldt 13 år ved årets start deltage i alle turneringer.

9. Spilletid:
Spillere som bruger mere end 5 timer om at spille 18 huller i en turnering, kan blive diskvalificeret. Diskvalifikation afgøres alene af turneringsledelsen. Spilletiden er dog ikke gældende i turneringer med gunstart.

10. Rækkeinddeling:
Der spilles efter handicap i følgende rækker:
A-række: op til 16,9
B-række: 17-24,9
C-række: 25-36 til 36
D-række: over 36

Turneringer kan dog deles i 3 lige store rækker. Turneringsledelsen har ret til at ændre rækkeinddelingerne, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

11. Uvejr:
I tilfælde af uvejr/torden afblæses turneringen ved 3 ”båt” fra et tudehorn. Bolden markeres og spilleren søger ly. Turneringsledelsen afgør om/hvornår turneringen kan genoptages. Dette markeres med 2 ”båt” fra et tudehorn. Afkortes turneringen pga. torden tilbagebetales turneringsfee ikke.

12. Turneringsafgørelser:
Slagspil/Stableford: Ved ens score sker afgørelsen ud fra laveste handicap, og hvis stadig lige, lodtrækning.

Hulspil: Såfremt afgørelsen ikke er nået efter de 18 huller, videre på næste hul

13. Mobiltelefon:
Der er forbud mod mobiltelefoner i turneringer og matcher, der arrangeres af Hobro Golfklub. Overtrædelse medfører diskvalifikation.

14. Klubmesterskaber:
Klubmesterskaber afvikles af turneringsudvalget i det omfang, der er spillere tilmeldte.

15. Præmieoverrækkelse:
Turneringslederen er ansvarlig for præmieoverrækkelsen. Der er normalt præmieoverrækkelse efter hver gruppes afslutning. Én spiller kan ikke modtage både brutto- og nettopræmie.

I klubmesterskaberne er der præmier til vinderne samt runner up.

16. Præmie:
Det tilstræbes præmier for hver 6.-7. deltager.
Der er præmie for "nærmest flaget", som måles fra forkant bold til forkant hul.
Præmier for "nærmest flaget" fastsættes for hver match.
Personer under 18 år må ikke modtage alkoholiske drikke som præmie.
Juniorer kan have egen præmierække.

17. Turneringsledelse:
Turneringsledelsen for den enkelte turnering er ansvarlig for, at turneringen afvikles som angivet i turneringsprogrammet og i overensstemmelse med betingelserne. Turneringsledelsen er bemyndiget til under turneringen, at træffe afgørelser på turneringsudvalgets vegne. Turneringsledelsen fungerer som turneringens dommer (regel 34-2).

Hobro Golfklub
Turneringsudvalget, 1. Marts 2010

Golfbox login

Book din tid på banen her


Intranet

For medlemmer med login

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Klik her