Begynderkurser 2018 Hobro Golfklub

Sådan får du et golf kørekort

Efter tilmelding på vores hjemmeside eller henvendelse i sekretariatet tlf. 98520500, møder du op en torsdag til regelundervisning og/eller slagtræning.
Ved start på golfkørekort udleveres et begynderkort, som du skal medbringe til de forskellige aktiviteter du deltager i, og underviseren kvitterer for at du har deltaget.
Efterhånden vil du få kortet udfyldt.
Du bestemmer selv hvor hurtigt, og -
så er du klar, og kan få dit golfkørekort.

Du skal igennem følgende:
Regelundervisning som foregår alle torsdage fra kl. 17,00 til 18.50 fra den 6/9 2018.
Regelundervisningen foregår over 4 torsdage med afsluttende regelprøve.
Slagtræning som foregår alle torsdage kl. 19,00 fra den 30/8 2018, andre tidspunkter kan aftales med vores pro-træner. Forløbet afsluttes med en slagprøve. Tidspunkt aftales med vores Pro-træner.

Kaninrunder, 3 stk., hvor du lærer at spille banen sammen med en erfaren spiller. Tidspunkter aftales mellem begynderudvalget og kursisten.

Når disse 3 ting er fuldført, - begynderkortet udfyldt og prøverne bestået, kan du få dit golfkørekort udfyldt, og kan melde dig ind i klubben.

Prøvemedlemskab
Includeret i kursusforløbet er også et 2 måneder prøvemedlemskab, hvor du hver onsdag kl. 17 har mulighed for at deltage i fællestræning for begyndere. Her kan du blandt andet møde nygolfere der har fået kortet og er begyndt spillet på banen.
Og når du har bestået din prøve kan du også deltage i drømmegolf matcher.

Hvornår du kan begynde:
Under begynderkursuskalender kan du se en fuldstændig plan for hvilke datoer der indgår.

Hvad koster det?:
Et begynderkursus koster normalt 500 kr., hvorefter du får det vi kalder golfkørekortet og som giver dig ret til at erhverve DGU kortet. DGU kortet giver dig adgang til at spille på alle danske og udenlandske golfbaner.
Men vi har et godt tilbud til dig der er nyudlært golfspiller og bliver medlem af Hobro golfklub.
Medlemskab af klubben til 30/6 - 2019 for 2500 kr - og så modregner vi tilmed udgiften til kørekortet på 500 kr


Er det dyrt at spille golf

Det er selvfølgelig ikke gratis at spille golf, men heller ikke dyrt. Husk, at du kan spille når, og så tit du har lyst!


    Golfbox login

    Book din tid på banen her


    Intranet

    For medlemmer med login

    Nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Klik her